I mere end 17 år har vi undervist i Low Arousal metoden på arbejdspladser i hele Danmark og i Grønland. Desværre ser vi stadig store udfordringer med at få metoden til at virke i praksis. Vi har tidligere skrevet artikler om Low Arousal metoden og bl.a. om hvorfor metoden ikke virker i praksis. Denne artikel gå mere i dybden for at give jer en kort og præcis beskrivelse af Low Arousal i praksis.
Erfaringer, udfordringer og evidens i omsorgsfagene
Hvad er Low Arousal-metoden?
Low Arousal er en ikke konfronterende konflikthåndteringsmetode, der fokuserer på at nedtrappe konflikter ved at reducere følelsesmæssig ophidselse. Metoden bygger på at forstå, hvordan stress og adfærd påvirker mennesker, og hvordan personale kan bevare roen for at skabe en mere tryg og forudsigelig hverdag.
Metodens popularitet inden for omsorgsfagene.
Low Arousal anvendes bredt i omsorgsfagene, især blandt personale, der arbejder med mennesker med særlige behov, demens, psykisk sygdom eller unge med adfærdsvanskeligheder. Den roses ofte for sin forebyggende tilgang og fokus på relationen frem for kontrol.
Problemstillingen: Konflikter opstår stadig – hvorfor?
På trods af metodens udbredelse og evidensbaserede fundament opstår der stadig mange konflikter i praksis. Undersøgelser viser, at op til 90 % af konflikterne er personaleskabte, hvilket rejser spørgsmålet: Hvorfor opstår der stadig konflikter og uenigheder, når så mange arbejder med Low Arousal?
Baggrund og evidens
Definition af Low Arousal: De grundlæggende principper
Low Arousal handler om at møde konflikter med en rolig, afventende og ikke-konfronterende tilgang. Det kræver, at personalet forstår både egen og andres adfærd og følelsesmæssige reaktioner, da disse ofte har stor indflydelse på konfliktens optrapning.
Evidens bag Low Arousal: Hvad siger forskningen?
Forskning viser, at Low Arousal er effektiv til at reducere konflikter og voldsepisoder, især i miljøer, hvor mennesker oplever høj stress. Men metoden kræver stringent efterlevelse og træning, da selv små afvigelser kan føre til ineffektiv anvendelse.
Statistik: 90 % af konflikter er personaleskabte.
Studier peger på, at langt de fleste konflikter opstår som en reaktion på personalets adfærd, tonefald eller kropssprog. Når personalet er stresset eller reagerer følelsesmæssigt, kan dette forværre situationen og skabe unødige konflikter.
Udfordringer i praksis
Manglende forståelse for metoden!
En af de største udfordringer er, at personalet ofte ikke har en dyb forståelse af Low Arousal. Metoden kræver mere end blot at undgå konfrontationer – den indebærer refleksion, empati og en konstant opmærksomhed på egne handlinger.
Følelsesmæssige reaktioner hos personale
Høje følelsesmæssige krav, stress, udbrændthed og pres kan påvirke personalets evne til at håndtere konflikter. Når personalet ikke er i stand til at regulere egne følelser, kan det føre til, at de utilsigtet eskalerer en konflikt, selvom intentionen var at nedtrappe den.
Organisationelle barrierer.
Low Arousal fungerer bedst, når organisationen støtter personalet med tid til træning, supervision og refleksion. Uden denne støtte bliver det svært at implementere metoden i hverdagen, og konflikter risikerer at fortsætte.
Urealistiske forventninger til Low Arousal
Der er ofte en forventning om, at Low Arousal kan løse alle typer konflikter. I praksis kræver det dog en grundig forståelse af konteksten, og metoden kan ikke stå alene i situationer, der kræver mere strukturelle løsninger.
Kulturelle og personlige værdier
Nogle gange står personalets egne værdier eller kulturelle baggrund i vejen for Low Arousal. For eksempel kan nogle medarbejdere opfatte det som en svaghed ikke at gribe ind med det samme eller sætte tydelige grænser på en konfronterende måde.
Erfaringer fra praksis.
Typiske udfordringer i implementeringen
Eksempler på udfordringer inkluderer:
At personalet undlader at handle, fordi de misforstår metoden som passiv.
At personalet ikke er enige om, hvordan Low Arousal skal anvendes, hvilket skaber forvirring.
At fokus bliver på regler frem for relationer, hvilket underminerer metodens kerne.
Når Low Arousal virker – og når det ikke gør
Low Arousal virker bedst, når personalet arbejder som et team og støtter hinanden. Omvendt kan metoden fejle, hvis personalet er stresset eller mangler tillid til hinandens evner og beslutninger.
5 gode råd til at få Low Arousal til at virke:
1. Forstå metoden i dybden
Invester i kurser, workshops og supervision, der giver personalet en dybere forståelse af metodens grundprincipper og anvendelse i praksis.
2. Skab et trygt arbejdsmiljø
Organisationen spiller en afgørende rolle. Personalet skal føle sig støttet af ledelsen og have tid til at reflektere over deres praksis uden frygt for kritik.
3. Kend dine triggere
Personalet skal arbejde med at forstå deres egne reaktioner. Hvilke situationer udløser stress eller frustration? Hvordan kan man lære at regulere egne følelser?
4. Tålmodighed og praksis
Low Arousal kræver tid og øvelse. Personalet skal være konsekvente og forstå, at metoden ikke nødvendigvis giver resultater med det samme.
5. Evaluer og juster løbende
Indfør regelmæssig feedback i teamet. Diskuter, hvad der virker, og hvad der ikke gør, så metoden hele tiden kan justeres til at passe til den specifikke kontekst.
Kritik af Low Arousal - afslutning
Low Arousal er en værdifuld metode, der kan reducere konflikter og skabe tryggere miljøer for både personale og dem, de arbejder med. Men metoden kræver korrekt implementering, kontinuerlig refleksion og organisatorisk støtte for at lykkes. Ved at fokusere på træning, samarbejde og løbende evaluering kan omsorgsprofessionelle skabe de bedste forudsætninger for at få Low Arousal til at virke i praksis. Og ja.... husk et positivt mindset i stedet for kritik!
5 ofte stillede spørgsmål
1. Hvordan kan jeg lære mere om Low Arousal?
Du kan deltage i kurser, læse bøger og artikler eller følge eksperter inden for feltet.
2. Er Low Arousal den eneste metode til konflikthåndtering?
Nej, der findes flere metoder. Low Arousal er dog særligt velegnet i situationer, hvor nedtrapning og relationer er centrale. Husk metode skal tilpasses dit / jeres fagspeciale.
3. Hvad gør man, hvis kolleger ikke støtter op om metoden?
Start med dialog og fælles træning. Skab en fælles forståelse for metodens værdier og målsætninger.
4. Hvornår ved man, at Low Arousal virker?
Når konflikter bliver færre, og arbejdsmiljøet opleves som tryggere og mere stabilt.
5. Hvad gør jeg, hvis Low Arousal ikke virker i en specifik situation?
Overvej, om situationen kræver justeringer, eller søg sparring med kolleger og eksperter for at finde en alternativ tilgang.
Kontakt og mere information:
Kontakt os gerne hvis du og dine kolleger ønsker at lære mere om Low Arousal metoden. Vi anbefaler 2 dages kursus, som kan afholdes hos jer, eller I kan deltage på vores åbne kurser i Aalborg.
Understøt gerne jeres praksis med vores særligt udviklede THOR-Metode (Tryghed - Handlekraft - Omsorg - Respekt) og vores Tryghedoverblik - et enkelt skema (1 side) til vidensdeling, voldsforebyggelse og en struktureret guide til sikring af fælles handlinger.
Institut for konflikthåndtering udvikler mennesker der arbejder med mennesker
Commenti