top of page
  • Forfatters billedeHenrik Møller

Digital chikane og trusler af offentlige ansatte?


6. januar 2022 kunne man læse følgende artikel med overskriften:


Blandt andet socialrådgivere og skolelærere filmes af borgere, når de arbejder.


Blandt de offentligt ansatte oplever flere faggrupper at blive optaget af borgere og udstillet på de sociale medier. Det skriver Jyllands-Posten.

Det er både socialrådgivere, ansatte i ældreplejen, skolelærere og politibetjente, der oplever mod deres vilje at blive filmet, når de er på arbejde.

Optagelserne ender i nogle tilfælde online på de sociale medier, hvor de ansatte kan risikere at blive hængt ud.

For nylig viste en undersøgelse, at hver tiende skolelærer hvert år rammes af digital chikane, hvor det mest udbredte er at blive filmet og få delt optagelsen mod sin vilje.


Chikaneret af elever

Ifølge Thomas Andreasen, som er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening, er chikane af lærere gennem videooptagelser en kendt problematik i fagforeningen.

Dog gør han opmærksom på, at problemet ikke er lige så udbredt som andre kendte problematikker.

- Men det er ikke bare et par enkelte tilfælde om året, så det er helt klart et problem, som vi er meget opmærksomme på, siger han til Ritzau.

Thomas Andreasen fortæller, at det primært er børn i udskolingen, som står bag chikanen af deres lærere.


Arbejdes på løsning.

Derfor mener han, at det er vigtigt, der er et fokus på at tale om onlinechikane, og hvor sårende det kan være for den, som bliver filmet.

- For at forebygge at problemet fortsætter, er det vigtigt, at man taler med børnene om, at man ikke må optage billeder eller videoer af hverken kammerater eller lærere mod deres vilje, siger han.

Men hvis chikanen allerede er foregået, mener Thomas Andreasen, at det er vigtigt, at der følges ordentligt op på hændelsen, og at forældrene til barnet, som har lagt videoen op, inddrages.

Kommunernes Landsforening oplyser til Jyllands-Posten, at der aktuelt arbejdes på at finde en løsning, så man kan få gjort noget ved problemstillingen.



Hvad siger loven:

Spørgsmålet om man må filme folk offentligt uden forudgående samtykke kan have flere forskellige svar, afhængigt af den specifikke situation. Må man eksempelvis filme folk på en offentlig plads? Og hvilke regler gælder på private områder? Hvornår kan man komme galt afsted?

Straffelovens § 264a:

Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer


Straffelovens§ 264d:

“Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.”


Straffelovens§ 232:

Blufærdighedskrænkelse giver skærpet straf. Hvis du filmer folk på en måde, som krænker deres blufærdighed, kan straffen skærpes med op til 2 års fængsel. For mindreårige skærpes straffen med helt op til 4 års fængsel.



Offentligt/privat område.

Du må som udgangspunkt gerne filme offentlige områder, eksempelvis gågader og offentlige parkarealer. Du må også gerne dele videoen, selvom fremmede folk optræder derpå uden deres samtykke. Hvis folk i din video kan identificeres, og de ikke ønsker at optræde i din video, har de ret til at gøre indsigelse mod offentliggørelsen af denne.


Datatilsynet: Billeder/video af genkendelige personer betragtes som personoplysning

Om offentliggørelse af video/billeder af genkendelige personer, skriver Datatilsynet følgende:

“Når du (den dataansvarlige) vil offentliggøre et billede på internettet med identificerbare personer, er det afgørende, at du gør dig klart, hvad dit grundlag for at offentliggøre billedet er.”

Du er altså dataansvarlig, så snart der indgår genkendelige personer i dine videoer. Dette betyder ikke nødvendigvis at du skal gøre noget bestemt hvis du optager video med omtanke, men hvis formålet f.eks. er at overvåge/udstille en specifik person kan du komme galt afsted.

Hensigten med at offentliggøre en video fra en offentlig plads skal altså bunde i noget reelt, som ikke har noget med den specifikke person at gøre. Hvis du vil filme en specifik person, skal du som udgangspunkt altid indhente samtykke først – og derudover lade vedkommende vide hvor/hvornår videoen offentliggøres.

Reglerne på området er med andre ord ikke helt lige til, og du skal derfor helst kunne redegøre for hvorfor du filmer offentlige områder samt hvor du har tænkt dig at offentliggøre videoerne henne.

Hos Samvirke finder du desuden en god forklaring på hvorfor et billede med fremmede folk tæller som persondata om vedkommende.

Her forklares det også at det ofte handler om at bruge sin sunde fornuft, og at spørge om lov. Også selvom man er i offentligheden, og folk ikke nødvendigvis optræder i forgrunden af videoen.


Persondataloven siger:

Det kræver normalt samtykke at offentliggøre portrætbilleder. Det er begrundet i, at nogle mennesker kan føle ubehag ved at have sådanne billeder offentliggjort, eventuelt sammen med oplysninger om navn eller lignende. Derfor skal du altid have lov af den eller de personer, der er på billedet, hvis du ønsker at offentliggøre det.


Optagelse af undervisning/lærere i fx skolerne:

Hvis ikke du som lærer forbyder optagelse af din undervisning – eller skolens retningslinjer gør det – må elever gerne optage undervisningen til privat brug. Eleverne må dog aldrig dele lyd- og billedoptagelser med andre, uden at du som lærer har givet dit samtykke. Det fremgår af reglerne om databeskyttelse og ophavsret.

Det kan være en meget ubehagelig oplevelse at blive optaget med billede/lyd i undervisningen, uden at man er klar over det og ikke har givet tilladelse til det. Det anbefales derfor, at skolerne udarbejder retningslinjer, der generelt forbyder optagelser af undervisning uden lærerens samtykke. Retningslinjerne bør også indeholde information om, hvilke konsekvenser overtrædelser ​vil få for eleverne.

Det opfordres også til, at emnet drøftes i skolens samarbejdsudvalg mm.

Hvis skolerne ikke har fastsat retningslinjer, har den enkelte lærer den pædagogiske ledelsesret og kan beslutte, om undervisningen må optages.

Det er også en anbefaling, at eleverne får klar besked om, hvad der gælder, uanset om der er fastsat retningslinjer fra skolens side, eller det er den enkelte lærer, der træffer beslutning om optagelse.


Guide med 5 gode råd til arbejdspladsen.

Her kan du downloade 5 gode rå til brug for forebyggelse, håndtering og vejledning hvis du eller dine kolleger oplever digitale trusler og chikane:


Gode råd om digitale trusler og chikane
.pdf
Download PDF • 142KB



bottom of page