Fysisk og psykisk vold er en alvorlig problemstilling, der desværre stadig er en udfordring for mange medarbejdere der arbejder med, og møder mennesker. Det er vigtigt at erkende, at forebyggelse af vold kræver en fælles indsats fra alle medarbejdere, men særligt også fra en selv.
Forskning og undersøgelser viser at op mod 90 % af de konflikter der opstår, og som ender med vold er skabt af personalet. Altså skabt på baggrund af det vi som ansatte siger og gør. Vi ved godt at "affekter smitter", men alligevel oplever vi dag ud og dag ind medarbejdere og ansatte, der har en adfærd der trigger og provokerer.
Meget ofte, når vi er ude og undervise, så møder vi deltagere der fortæller om konflikter der ender i vold, hvor de fortæller om årsagerne der udløste volden.
Jeg kan godt forstå at han blev sur efter den behandling", "Min kollega var vildt provokerende", "Det kan jo ikke være rigtigt at vi er så dårlige til at samarbejde. Den ene siger ja og den anden siger nej!".......
Så hvordan forebygger vi vold i praksis:
Det bedste sted at starte, hvis vi ønsker at forebygge vold, starter et sted: HOS DIG!
Her er fem konkrete råd til, hvordan du som medarbejder kan bidrage til at forebygge vold :
Opbyg tillid og respekt: En af de vigtigste faktorer i forebyggelse af vold er at opbygge et godt og tillidsfuldt forhold til borgeren hvis det er muligt. Relationen betyder alt i kontakten. Vis respekt for borgerens grænser og vær lyttende og empatisk i din kommunikation med dem.
Vær opmærksom på advarselstegn: Lær at genkende advarselssignaler for potentiel vold. Vær opmærksom på ændringer i beboernes adfærd eller stemningsleje, og reager hurtigt, hvis du fornemmer en eskalering mod vold. Ofte ekskalerer konflikten fordi vi presser eller bliver for længe.
Træn i konflikthåndtering: Gennemgå regelmæssigt træning i konflikthåndtering og vær rustet til at håndtere potentielle konfliktsituationer på en professionel og rolig måde. Brug de rette redskaber og teknikker til at de-eskalere situationen. Både verbalt, non-verbalt og sørg for at have styr på de 2 vigtigste faser: Akutfasen og relationsfasen, hvis konflikterne opstår pludseligt.
Samarbejd med kollegaer: Vær opmærksom på, at forebyggelse af vold er en fælles opgave. Søg støtte og samarbejd med dine kollegaer. Del viden og erfaringer og støt hinanden i at skabe et trygt og sikkert arbejdsmiljø. Er Du tryg smitter det også af på de mennesker du møder!
Rapporter og evaluer: Vær konsekvent i at rapportere og evaluere episoder af potentiel vold. Brug disse erfaringer til at identificere risikofaktorer og implementere forebyggende tiltag for at undgå gentagelser.
Et trygt, sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Det er vigtigt at understrege, at forebyggelse af vold på arbejdspladsen kræver en vedvarende og engageret indsats fra alle medarbejdere. Ved at være opmærksom på dine egne handlinger og holdninger samt samarbejde med dine kollegaer, kan I sammen skabe et trygt og sikkert miljø for både borgere og medarbejdere. I skal også være særligt opmærksomme på forråelse, andre arbejdsrelaterede belastninger, knaphed, udskiftning i personalegruppen, og for mange nye tiltag kan stresse.
Vi udviklet et særligt Tryghedskoncept. En praksisnær metode og vi har siden 2005 arbejdet med kompetenceudvikling af medarbejdere for at sikre forebyggelse af vold. På vores kurser har vi fokus på DIG. Fordi du er vigtig og fordi vi ved at hvis du trives og glædes så smitter det af på alle dem du møder. Og nej vi har ikke glemt at vi også skal have borgeren i centrum!
Comments