Danmark skal tage ansvar: Vi løser ikke manglen på sundhedspersonale ved at hente dem i udlandet

Danmark skal tage ansvar: Vi løser ikke manglen på sundhedspersonale ved at hente dem i udlandet

Danmark mangler sundhedspersonale. Det er en alvorlig udfordring, som påvirker patienter, medarbejdere og hele vores sundhedsvæsen. Men når løsningen bliver at uddanne eller rekruttere sygeplejersker fra Filippinerne eller Indien, må vi stoppe op og stille det afgørende spørgsmål: Er det virkelig den rigtige vej at gå?

Vi er et rigt land. Derfor har vi også et ansvar – både over for vores egne borgere og over for resten af verden.

Vi skal ikke løse vores problemer ved at dræne andre lande

Forslaget om at uddanne sygeplejersker i udlandet med henblik på at rekruttere dem til Danmark rejser både etiske og globale problemstillinger.

Sygeplejerskemangel er ikke et dansk særproblem. Det er en global udfordring. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mangler der millioner af sundhedsprofessionelle på verdensplan. Mange af de lande, vi taler om at rekruttere fra, har selv et langt større behov for kvalificeret sundhedspersonale, end vi har.

Når vi aktivt rekrutterer fra mindre velstående lande, risikerer vi at svække deres sundhedssystemer. Det kan betyde færre hænder, dårligere behandling og større ulighed i sundhed globalt.

Danmark bør ikke løse egne strukturelle problemer ved at forværre andres.

Det handler om globalt udsyn. Det handler om etik. Og det handler om ansvarlig politik.

Problemet er ikke kun rekruttering – det er fastholdelse af sundhedspersonale

Inden vi ser ud over landegrænserne, bør vi se indad.

Der findes i dag over 5.000 uddannede sygeplejersker i Danmark, som arbejder uden for faget. Det er 5.000 mennesker med kompetencer, erfaring og uddannelse, som allerede er her.

Hvorfor er de ikke i sundhedsvæsenet?

Mange peger på de samme udfordringer:

• For lav løn i forhold til ansvar og belastning

• Højt arbejdspres og manglende bemanding

• Uforudsigelige arbejdstider

• Utilstrækkelig anerkendelse

• Begrænset indflydelse på eget arbejdsliv

Hvis vi ikke kan fastholde dem, vi allerede har uddannet, giver det så mening at hente nye ind udefra?

Den mest oplagte løsning er at skabe arbejdspladser, som sundhedspersonale faktisk ønsker at være på.

Unge fravælger sygeplejerskeuddannelsen

Udfordringen starter allerede ved uddannelsesvalget.

Næsten lige så mange unge overvejer at læse til sygeplejerske, som dem der søger ind. Alligevel vælger mange uddannelsen fra. Årsagen er kendt: løn- og arbejdsvilkår.

Det bør bekymre os.

Når unge mennesker på forhånd vurderer, at arbejdslivet som sundhedspersonale ikke er attraktivt nok, så er det et signal om, at noget er skævt.

Vi kan ikke bygge et bæredygtigt sundhedsvæsen på idealisme alene. Der skal også være rimelige vilkår, økonomisk tryghed og balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Det gælder hele velfærden

Manglen på sundhedspersonale står ikke alene. Vi ser lignende udvikling blandt lærere, politibetjente, pædagoger og ansatte i andre omsorgsfag.

Det er faggrupper, som bærer vores velfærdssamfund. Når løn og arbejdsvilkår ikke følger med ansvar og belastning, mister vi kompetencer.

Det er ikke et enkeltstående problem. Det er en strukturel udfordring i den offentlige sektor.

Hvis vi ønsker et stærkt velfærdssamfund, må vi investere i de mennesker, der får det til at fungere.

Vi er et rigt land – vi har råd til bedre løsninger

Danmark har økonomiske ressourcer. Spørgsmålet er politisk prioritering.

I stedet for at opstille politiske fatamorganaer bør vi fokusere på konkrete og langsigtede løsninger:

• Forbedring af lønstrukturer

• Bedre normeringer

• Investering i arbejdsmiljø og trivsel

• Fleksible arbejdstidsmodeller

• Målrettede initiativer for at få tidligere sygeplejersker tilbage i faget

• Styrket rekruttering gennem bedre uddannelsesvilkår

Det kræver vilje. Men det er muligt.

Hvis vi ønsker at tiltrække og fastholde sundhedspersonale, skal vi skabe rammer, der matcher det ansvar og den faglighed, arbejdet kræver.

Ansvar starter hjemme

Debatten om sundhedspersonale handler i sidste ende om, hvilket samfund vi ønsker at være.

Vil vi være et land, der tager ansvar for egne strukturelle udfordringer? Eller vil vi søge hurtige løsninger uden at løse de grundlæggende problemer?

Danmark bør gå forrest med et bæredygtigt og etisk sundhedsvæsen. Det indebærer:

• At investere i egne uddannelser

• At sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår

• At tage globalt ansvar

• At prioritere velfærd frem for symbolpolitik

Vi er et rigt land. Vi har råd til at uddanne nyt sundhedspersonale. Vi har råd til at skabe ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Spørgsmålet er ikke, om vi kan. Spørgsmålet er, om vi vil.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor mangler Danmark sundhedspersonale?Mangel på sundhedspersonale skyldes blandt andet arbejdspres, utilstrækkelige lønforhold, stigende behandlingsbehov og udfordringer med fastholdelse.

Er det forkert at rekruttere sygeplejersker fra udlandet?

International rekruttering kan være en del af løsningen, men systematisk rekruttering fra lande med egen sundhedsmangel rejser etiske og globale problemstillinger.

Hvor mange sygeplejersker arbejder uden for faget?

Over 5.000 uddannede sygeplejersker i Danmark arbejder i dag uden for sygeplejefaget.

Hvorfor vælger unge sygeplejerskeuddannelsen fra?

Mange unge peger på løn, arbejdsvilkår og arbejdspres som afgørende faktorer i deres fravalg.

Kan bedre løn og vilkår gøre en forskel?

Ja. Erfaringer viser, at forbedrede arbejdsvilkår og konkurrencedygtig løn øger både rekruttering og fastholdelse.

Gælder udfordringen kun sundhedssektoren?

Nej. Lignende udfordringer ses i flere velfærdsfag som undervisning, politi og omsorgsarbejde.

Vi har i mere end 2o år undervist sundhedspersonale i Danmark og i Grønland. Læs mere om os her.

/

Henrik Møller

Direktør

Institut for Konflikthåndtering

Vi udvikler mennesker der arbejder med mennesker