top of page
  • Forfatters billedeHenrik Møller

Erstatning for vold og trusler.


Sagen og afgørelsen har betydning for alle ansatte, og er vigtig i forhold til tidligere krav om at volden skal anmeldes inden for 72 timer.

Her kan du læse artiklen vedr. sagen der blev ført af FOA:

Dom giver FOA-medlemmer bedre mulighed for erstatning efter vold og trusler

En dom fra april 2021 afsagt i Højesteret gør det lettere at få erstatning efter vold og trusler. Den åbner også op for erstatning i gamle voldssager.

Man kan godt være berettiget til erstatning uden at politianmelde vold og trusler på jobbet inden for 72-timer, slår en ny dom fra Højesteret fast.


Dommen er en sejr for medlemmerne

Det betyder, at der er bedre mulighed for at få erstatning, hvis du som medlem er blevet eller bliver udsat for vold og trusler.


Dommen har særlig stor betydning for FOAs medlemmer. En undersøgelse har vist, at 32 procent af FOAs medlemmer inden for det seneste år har oplevet vold på arbejdspladsen. Mange af dem har stået i et stort etisk dilemma, påpeger forbundssekretær Jens Nielsen, for de har været tvunget til at politianmelde demente og psykisk syge borgere for at få erstatning for et overfald.


Den markante ændring er, at medlemmer kan få deres erstatning, uden at være tvunget til at politianmelde borgere, der måske ikke ved, hvad de gør.


Erstatning i gamle voldssager

Med dommen står det klart, at den praksis som blev indført i 2014 var ulovlig. Den daværende praksis betød, at vold og trusler skulle politianmeldes inden for 72 timer. Eneste undtagelse var, hvis man kunne redegøre for noget konkret, der talte imod en anmeldelse.


Den bestemmelse betød, at en del af de ansatte, der ikke var hurtige til at politianmelde vold og trusler, ikke fik erstatning. Derfor glæder det FOA Nordjyllands faglige sekretær Leif Vestbjerg-Nielsen, at Erstatningsnævnet også vil se på de gamle sager fra 2014 og frem. Det gælder de sager som er faldet for 72-timers fristen.


Erstatningsnævnet vil derfor se på relevante afviste sager siden 2014. Har du haft en sag, der er faldet for Erstatningsnævnets forkerte praksis, vil den med stor sandsynlighed blive genoptaget af nævnet, oplyser FOAs jurister.


Har du spørgsmål til artiklen er du velkomme til at skrive på kontakt@ifkh.dk eller ringe på tlf 28566430.


73 visninger
bottom of page