Hvorfor tryghed, relationer og Low Arousal er afgørende for elevers udvikling og trivsel i folkeskolen.

Troels Ramløv, Seniorrådgiver IFKH

I en tid, hvor skolesystemets udfordringer ofte bliver fremhævet, er det essentielt at rette blikket mod de dygtige lærere, der hver dag knokler for at udvikle og uddanne vores børn. Disse lærere er hjerteblodet i folkeskolen. Det er gennem deres dedikation og engagement, at vi kan skabe fundamentet for denne generations fremtid. Men det er vigtigt at forstå, at det ikke kun handler om læring, det handler om trivsel.

Trivsel i folkeskolen før læring

Sætningen "Det handler ikke om læring, men om trivsel" bærer en dyb sandhed, der skal være i fokus. Når elever trives, skaber det grobund for læring. Trivsel er ikke blot et mål i sig selv, men en forudsætning for, at den læring, der måtte finde sted, faktisk giver resultater. Elever, der føler sig trygge og glade i skolen, er mere tilbøjelige til at deltage aktivt, stille spørgsmål og søge viden. Når vi ser på, hvordan elevernes trivsel påvirker deres engagement, bliver det klart, at en positiv skoleoplevelse kan være med til at fremme deres akademiske præstationer.

Trivsel er et komplekst fænomen og involverer emotionelle, sociale og fysiske aspekter. Det handler om, at børnene føler sig set, hørt og værdsat. Det er her, Low Arousal-metoden kan spille en central rolle i at skabe et positivt læringsmiljø.

Håndtering af konflikter med Low Arousal

Low Arousal er en metodisk tilgang, der fokuserer på at reducere stress og spændinger i klasselokalet. Målet er at skabe et roligt og imødekommende miljø, hvor eleverne kan føle sig sikre. Når konflikter opstår, er det ofte fordi, en eller flere elever ikke trives. Ved hjælp af Low Arousal-principperne (Ansvar, kontrol, kravtilpasning og affektsmitte) kan lærere lære at genkende tidlige tegn på ubehag og reagere hurtigt for at forebygge, at situationer udvikler sig til større problemer.

Lærere, der anvender Low Arousal-strategier, har rapporteret en række positive resultater. I praksis kan det være små ændringer i måden, hvorpå de interagerer med eleverne; for eksempel ved at undgå anklagende sprog, bruge beroligende toneleje og skabe mere struktur i klasseværelset. Disse tilgange fremmer ikke blot roen i klassen, men giver også eleverne redskaber til bedre at håndtere deres egne følelser og reaktioner.

Erfaringer fra virkeligheden viser, at skoler, der integrerer Low Arousal i deres daglige praksis, ofte oplever en mærkbar forbedring i klassemiljøet. For eksempel har flere skoler rapporteret om færre konflikter og en stigning i elevernes trivsel, når lærerne implementerer teknikker som beroligende sprogbrug, tydelig struktur og sociale kompetenceøvelser.

Vi er eksperter i Low Arousal metoden, og det kan du læse mere om på vores hjemmeside.

Uddannelse og støtte til lærerne

Det er også vigtigt, at vi anerkender behovet for efteruddannelse og støtte til lærerne. De skal blive endnu bedre til at håndtere konfliktsituationer og fremme trivsel. Uddannelsesinstitutioner og beslutningstagere skal sikre, at lærere har adgang til kurser og ressourcer, der fokuserer på konfliktløsning og trivsel i klasserummet. Dette vil ikke blot støtte lærerne i deres daglige arbejde, men også give dem selvtillid til at håndtere de udfordringer, de står overfor.

Sammen skaber vi fremtiden

Konflikthåndtering og trivsel i folkeskolen er ikke isolerede emner, men nært relaterede aspekter, der går hånd i hånd. Når vi prioriterer trivslen, former vi ikke bare elevernes akademiske rejse, men også deres sociale og emotionelle udvikling. Det er op til os som samfund, beslutningstagere og pædagogiske ledere at støtte lærerne i deres vigtige arbejde.

I praksis kan det betyde at fremme et samarbejde mellem lærere, forældre og skoleledelse. Et samarbejdende miljø, hvor alle tager ansvar for børnenes trivsel, vil skabe en kultur, hvor læring kan blomstre. Sammen kan vi skabe en skole, hvor trivsel og læring går hånd i hånd – og hvor vi forbereder vores børn på en lysere fremtid.

Styrkelse af forældreengagement

En vigtig del af at fremme trivsel i folkeskolen involverer også forældrene. Forældre spiller en central rolle i børns liv og trivsel, og derfor er det afgørende, at skolerne skaber rammer for et aktivt samarbejde med familierne. Det kan være gennem forældremøder, workshops og sociale arrangementer, hvor lærere og forældre kan dele indsigt og erfaringer. Når forældre er engageret i deres børns skoleliv, føler eleverne ofte en større opbakning, hvilket yderligere understøtter deres trivsel.

Brugen af kommunikationsplatforme samt digitale værktøjer kan også styrke dialogen mellem hjemmet og skolen (selvom mange forældre er trætte af Aula mv.). Hurtig adgang til information om klassens aktiviteter, læringsmål og trivselstiltag kan gøre det nemmere for forældre at støtte deres børn. Et transparent samarbejde bidrager til et sammenhængende og støttende miljø, der er afgørende for både elevernes trivsel og deres læring.

Skabelse af et støttende skolemiljø

For at fremme trivsel i folkeskolen er det også vigtigt at fokusere på skolemiljøet som helhed. Det indebærer, at skoler skal være fysiske steder, hvor eleverne føler sig velkomne og trygge. Indretningen af klasseværelser, tilgængeligheden af faciliteter og sikkerheden på skolen er alle elementer, der påvirker elevernes trivsel. Det kan derfor være gavnligt at involvere både elever og lærere i designet af læringsmiljøet, så det afspejler deres behov og ønsker.

Derudover kan skolen implementere forskellige trivselstiltag, som mindfulness-øvelser, motion i skoledagen og sociale aktiviteter, der fremmer sammenhold blandt eleverne. Disse initiativer kan være med til at skabe et fællesskab, hvor eleverne føler sig forbundet og accepteret. En skoledag, der indeholder elementer af leg og samarbejde, er en skoledag, der fremmer trivsel.

Lærere som rollemodeller

Endelig er det vigtigt at understrege, at lærere også må tage sig af deres eget velbefindende for at kunne fremme trivsel hos deres elever. Lærere, der føler sig stressede eller overbelastede, vil have svært ved at skabe et positivt læringsmiljø. Derfor er det afgørende, at skolerne tilbyder støtte og ressourcer til lærerne, så de kan bevare deres entusiasme og energi.

Dette kan inkludere faglig sparring, supervision, adgang til psykologisk støtte og muligheder for videreuddannelse. At styrke lærernes trivsel har en direkte positiv effekt på de elever, de underviser, og dermed på den samlede skolekultur.

At skabe trivsel i folkeskolen er en kompleks, men essentiel opgave, der kræver en fælles indsats fra lærere, forældre, skoleledelse og samfundet. Når vi sætter trivsel først, sætter vi en ny standard for, hvad læring er – et sted, hvor børn kan vokse, lære og blomstre.

Som Seniorrådgiver i IFKH underviser jeg mange lærere og har løbende dialog med disse fantastiske mennesker, der tager heltekappen på og vil uddanne den kommende generation. Lad os i fællesskab skabe et miljø, hvor alle elever kan føle sig trygge og læringslystne. Det er i trivsel, at vi finder grundstenen til fremtidens læring. En læring, der ikke kun er målrettet mod bøgerne, men som også udvikler empati, sociale kompetencer og livsduelighed.

Sammen kan vi forme en fremtid, hvor trivsel er en integreret del af folkeskolen, og hvor alle børn har mulighed for at nå deres fulde potentiale.

/ Troels Ramløv

troels@ifkh.dk

marts 2026