top of page

Skånsom magtanvendelse

Udbytte og indholdet på vores kurser i Skånsom magtanvendelse og Tryghedstræning:

Deltageren vil efter endt kursusforløb have praktisk forståelse af hvordan skånsom magtanvendelse udføres i daglig praksis. Vi gennemgår relevant lovgivning, og relevante cases og træner særligt udviklede skånsomme teknikker. Vi underviser efter den Den Psyko-Fysiske Metode som er udviklet over mere end 30 år. Siden 1988 har den været benyttet i bla. Psykiatrien, bosteder & institutioner, i plejen og specialområderne. Metoden har fokus på Etik, Omsorg og Skånsomhed. Vi forsøger til hver en tid at gennemføre magtanvendelsen så kortvarigt som muligt, uden smertepåvirkning og risiko for asfyxi. Vi har specialistviden, inddrager evidens fra ind- og udland, og vi har mange års erfaring fra praksis. Teknikkerne udvælges så de et tilpasset jeres fagområde. Vores erfaring er at en trænet personalegruppe oplever færre magtanvendelser, mindre skader og sygefravær, øget trivsel og mere arbejdsglæde.

​

Hvem underviser vi i skånsom magtanvendelse:

Vi anbefaler alle der i deres daglige praksis kan opleve situationer, hvor de skal fastholde, forflytte eller føre et andet menneske at de modtager relevant undervisning. Vi anbefaler at både medarbejdere og ledelsen deltager på vores kurser.

​

Kursuslængde:

Vi anbefaler minimum en halv dags træning og undervisning, og særligt også at der følges op og at færdighederne vedligeholdes. De fleste af vores kurser varer 1 - 2 dage og indeholder også andre relevante temaer og emner.

​

Lovgivning og etisk praksis

Mange fagprofessionelle oplever at de står over for situationer, hvor magtanvendelse kan blive nødvendig for at beskytte en liv eller genstande. Dette kan fx være inden for sundhedssektoren, botilbud, skoleområdet, eller plejen. I sådanne tilfælde er det afgørende at forstå lovgivningen og principperne for etisk og skånsom magtanvendelse.

 

Loven og magtanvendelse:

I Danmark er magtanvendelse reguleret ved forskellige love og regler. De vigtigste love og bestemmelser, der gælder for magtanvendelse, omfatter:

  • Serviceloven og lov om voksenansvar: Serviceloven og lov om voksenansvar regulerer magtanvendelse i forbindelse med socialt arbejde og omsorg for udsatte grupper, herunder børn, unge og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ifølge Serviceloven og lov om voksenansvar må magtanvendelse kun anvendes som en sidste udvej og kun, når det er nødvendigt for at beskytte personer eller ting.

  • Sundhedsloven: Sundhedsloven regulerer magtanvendelse inden for sundhedssektoren. Magtanvendelse i sundhedssektoren er underlagt strenge krav om dokumentation, kontrol og etisk praksis. Det er vigtigt, at sundhedspersonale overholder disse retningslinjer for at sikre patienternes rettigheder og sikkerhed. 

  • Folkeskoleloven: I bekendtgørelse af fremme af god orden i folkeskolen står der at man i fornødent omfang må udøve magt for at beskytte ting eller er til fare for sig selv eller andre.

  • Straffeloven: Straffeloven indeholder bestemmelser om ulovlig magtanvendelse, herunder vold og mishandling. Enhver form for magtanvendelse, der ikke er i overensstemmelse med loven, kan føre til strafferetlige konsekvenser.

​

Skånsom magtanvendelse og etik i praksis:

Når det kommer til at anvende magt på en skånsom og etisk måde, er der flere principper og trin, der bør overvejes:

​​

  1. Forebyggelse: Høj faglighed og viden om forebyggelse i praksis. Arbejd på at forhindre situationer, hvor magtanvendelse kan blive nødvendig, gennem kommunikation, konfliktløsning og tidlig intervention.

  2. Saglig / faglig begrundelse: Enhver form for magtanvendelse skal have en klar og saglig begrundelse. Dette bør dokumenteres nøje og være i overensstemmelse med relevant lovgivning og der er krav om at man har individet i centrum..

  3. Proportionalitet: Magtanvendelse bør altid være proportional til truslen eller det ønskede mål. Det vil sige, at den anvendte magt bør være så kortvarig og skånsom som muligt for at opnå det ønskede resultat.

  4. Tilsyn og kontrol: Der skal være interne procedurer på plads for at sikre, at magtanvendelse kun bruges i overensstemmelse med loven og etikken. Dvs. at alle magtanvendelser bliver indberettet til relevante myndigheder og pårørende.

  5. Uddannelse og træning: Personale, der kan blive involveret i magtanvendelsessituationer, bør modtage relevant uddannelse og træning i at forstå lovgivningen og de etiske principper om magtanvendelse.

  6. Alternativer: Undersøg altid alternativer til magtanvendelse. Dette kan omfatte brugen af beroligende teknikker, konfliktløsningsmetoder eller andre ikke-fysiske metoder til at håndtere situationen.

  7. Evaluering og læring: Efter en situation, hvor magtanvendelse er blevet anvendt, er det vigtigt at evaluere hændelsen og lære af den for at forbedre fremtidig praksis.

​

Opgaven og følgevirkninger.

Vi ved at vi mennesker der arbejder med mennesker som udgangspunkt altid gør det bedste de kan når de skal løse en opgave. Men lige præcis her er der en forskel. Ingen har fået kompetencer til i  praksis at kunne udføre skånsomme teknikker. Det skal læres! Erfaringsmæssigt ved vi at Tryghedstræning og træning i Skånsom Magtanvendelse forebygger og mindsker traumer og mange af de voldsomme eftervirkninger der kan følge med. Både for personalet og for borgeren. Selv om man kan sine teknikker så er det vigtigt at magt kun benyttes som sidste udvej. Vi har igennem tiden set og læst om mange uheldige episoder udført at myndighedspersoner, bla. med dødelig udgang. Vores træning og teknikker er specifikt sammensat for at undgå og forebygge alvorlige skader og følgevirkninger. Vi undgår tryk og pres på torso, og undgår såvidt muligt smertepåvirkning og belastning af led.

​

Træningsmetodik og læring:

Vi vælger at kombinere den kropslige læring, træning af greb og teknikker, rollefordling & samarbejde og lovgivningen for at sikre helheden. Vi laver mange gentagelser og udnytter krop og teknik frem for rå styrke. Vores erfaring er at jo bedre du er trænet, jo mere ro kan du udvise i en tilspidset situation, og jo mindre får du brug for at udøve magtanvendelse i praksis.

​

Undervisningsmateriale og specialuddannelser.

I har mulighed for at få udleveret fotomapper med fotos af teknikkerne, eller der kan tilkøbes adgang til vores online trænings- og læringsplatform, hvor der er video af de fleste af teknikkerne. Det er vigtigt at I får trænet og vedligeholdt jeres færdigheder. Enten ved årlige træningsdage med os, eller hvis i er mange kan vi også tilbyde 3 specialuddannelser:

  • IVI - Intern vedligeholdelses Instruktør

  • Nødværgeinstruktør

  • APG - Arousal Profil & Guideline - specialistuddannelse

​

Kontakt os hvis du ønsker at vide mere.

 

Herunder ser du fotos af et par af vores teknikker.

8EB3CF9A-C9BB-4B18-A403-CD9E31E444B8_1_201_a.jpeg

STØTTE-GUIDEGREB

Her trænes støtte-guidegrebet på en kursusdag inden for specialområdet. Grebet er yderst skånsomt, og kan i særlige situationer benyttes til skånsom magtanvendelse.

87C84BD8-BDFC-4941-9127-0B53F21924AF.heic

SIDELEJE

En skånsom fastholdelsesteknik til brug for liggende fastholdelse på seng eller gulv. Vigtigt at have styr på teknikken, så man udviser den fornødne ro til at kunne deeskalere og berolige, mens der holdes.

bottom of page